Lørdagens fællestræning og efterfølgende julefrokost på JVB blev en stor succes med flot opbakning og god stemning hele vejen igennem.
Tre spændende løb blev afviklet – to travløb og ét montéløb.
For første gang fik vi både taget tider og lavet målfoto, takket være Thomas Theilmanns indsats.
Første travløb under 1.30 blev vundet af Kahoot Bavnehøj kørt af H.J. Kristensen i tiden 29.1, tæt fulgt af Ideal Du Game med Carsten Madsen i tiden 30.7 og Kanalje Cash med Peter Frandsen i tiden 29.9.



Monté-løbet blev vundet helt outstanding af Godi Spring i tiden 22.8 med Maia Andersen, fulgt i tæt opløbskamp af Georg Box med Mathilde Kløve og Go Go Flex med Trine Kløve, som begge kom i mål i tiden 23.7.



Sidste travløb under 1.25 blev vundet med en længde af Hunni med Maia V. Christensen i tiden 25.5, efterfulgt af Indy Tycoon med Thomas Bonde i tiden 25.6 og Gubbe Game med Carsten Madsen i tiden 25.0.



Efter løbene var der fuldt hus i Tutten, hvor hele 55 deltagere havde tilmeldt sig julefrokosten. Der blev serveret lækker mad, og stemningen var i top – en hyggelig og festlig afslutning på en aktiv dag.


Fotografen har taget rigtig mange billeder på dagen, så søger du et billede af en specifik ekvipage, så kan de eftersendes.
En stor tak skal lyde til alle de frivillige, der har hjulpet med at få dagen til at lykkes. Uden jer kunne det ikke lade sig gøre!
Vi er allerede i gang med at planlægge næste års program for fællestræning, og sæsonplanen vil blive offentliggjort så snart vi kender datoerne. Har du idéer eller forbedringsforslag, så tag endelig fat i Anne-Marie eller Jeanne – vi vil gøre vores bedste for at tage dem med i planlægningen.
Med Venlig hilsen
Aarhus Travklub
