Der var god stemning og flot deltagelse, da ATAK og Aarhus Travklub afholdt fællestræning den 13. september. Hele 17 heste var til start fordelt på tre løb, og publikum fik masser af spænding og fart at glæde sig over.

1. løb blev afviklet i tempo under 1.30 og vundet af Lars Munk med Kingston K, som imponerede med en afslutning de sidste 500 meter i 1.16.

2. løb var et monteløb med tempo mellem 1.25 og 1.30. Her trak Maia Andersen og Godi Spring det længste strå foran Georg Box med Mathilde Kløve og Huxi T. Hall og Fie Ipsen. De sidste 500 meter blev lukket i flotte 1.18.

3. løb blev kørt i tempo under 1.40 og her sejrede Birger Jørgensen med Kapow Dot Com, som lukkede de sidste 500 meter i 1.19.

Efter løbene var der hyggeligt samvær i Tutten, hvor ATAK og Aarhus Travklub stod for lidt smørrebrød og noget godt til ganen – en fin afslutning på en vellykket dag.

Næste fællestræning er allerede planlagt til den 1. november, og der arbejdes på at opgradere konceptet. Målet er at tilbyde professionel tidtagning med målfoto fra løbene – og måske også et ekstra spændende tiltag, som vi glæder os til at løfte sløret for. Så sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Første løb hvor Indiana Knas førte an, men det blev Lars Munk og Kingston K der var stærkest til slut. De sidste 500 meter blev afsluttet efter 1.16.

    2. løb hvor Maia Andersen og Godi Spring var bedst til slut. Der blev afsluttet efter 1.18 de sidste 500 m

    3. løb hvor Birger Jørgensen og Kapow Dot Com lukkede i 19-fart de sidste 500 meter.

    Hygge i Tutten til lidt spisning bagefter.

    Travklubben.dk