Lørdag d. 23 maj med løbsstart kl. 10.30 inviterer Aarhus Travklub og Aarhus Travamatørklub til fællestræning på Jydsk Væddeløbsbane. 

Program: 

  • Der køres to løb efter tiderne 1.30 og 1.25 og rides et montéløb.  
  • Ved mere end 12 tilmeldte i et løb, deles løbet. 
  • Hvis der ikke er meldt nok montéheste til deres løb kan gennemføres, vil de blive flyttet over i 1.25 sulkyløbet, 20 meter efter sidste volte. 
  • Der bliver en master i hvert løb (fremgår af startlisten) 
  • Der køres/rides i samlet felt, med frit tempo de sidste 500 meter. 
  • Alle løb afvikles med voltestart, grunddistance 2300 meter. 
  • Eventuelt kørsel med startbilen umiddelbart efter sidste løb, såfremt der er banepersonale til rådighed, selvfølgelig med samme tilmeldingsfrist 
  • Hjelm og sikkerhedsvest er påkrævet. Al deltagelse sker på eget ansvar. 

Tilmelding: 

  • Oplys hest, kusk/rytter samt løb og evt. ønske om prøvestart. Skriv gerne, hvis der er særlige hensyn, som fx. hvis man ikke vil føre volten op. 

Praktisk

  • Minimum 10 heste i alt for at gennemføre dagen, og minimum 3 heste pr. løb. 
  • Dagen arrangeres af frivillige – vi har brug for din hjælp! Meld gerne ind til Anne-Marie, hvis du kan hjælpe som fx starter, snoretrækker eller andet. 

Tidsplan

  • Startlisten offentliggøres torsdag d. 21. maj på jvb-aarhus.dk, aatak.dk, ATAK’s Facebookside og travklubben.dk. 
  • Hjælpere får direkte besked om opgaver. 

Efter sidste løbsafvikling inviterer Aarhus Travklub og Aarhus Travamatørklub alle deltagere og hjælpere til et let traktement i Tutten, hvor der kan købes sandwich til 50 kr., mens 1 øl eller 1 vand vil blive sponsoreret til kuske/ryttere og til medlemmer af ATAK og Aarhus Travklub. Det er gratis for frivillige hjælpere at deltage. 

 Vi håber på stor opbakning til dagen. 

Med venlig hilsen 

Aarhus Travklub